Sommer hilsen fra formanden


Hej alle hundevenner

Kære alle nu står sommeren snart for døren, og jeg håber I alle vil nyde den sammen med jeres
firbenede venner.

Vi fik jo afsluttet forårssæsonen i weekenden, med et hyggeligt Fup & Fidus arrangement, med
efterfølgende grillpølser. Det var dejligt at se så mange mødte op og deltog i en hyggelig
formiddag i det pragtfulde sommervejr. Der skal lyde en stor tak til vores to arrangører, samt vores
friske instruktører ved alle posterne.

Selv om vi nu holder en lille officiel træningspause på alle klubbens hold, betyder det jo ikke at
klubben ligger helt stille. Vi afvikler både Noes Work konkurrencer hen over sommeren, og mange
af klubbens medlemmer deltager ligeledes i rigtig mange konkurrencer i agility, Hoppers, Rally og
Noes Work rundt omkring i hele landet.

Den 26. og 27. juni deltager klubben igen på Grøn Koncert i henholdsvis Næstved og Valby.
Vi skal stille med 30 opsynsvagter i Næstved og 60 hjælpere i Valby som både opsynsvagter samt i
diverse barer. Jeg håber rigtig mange af klubbens medlemmer, familie eller venner, vil give en
hånd, så klubben kan tjene lidt penge, og derved stadig kan være Danmarks bedste og billigste
familiehundeklub. (Tilmelding sker på www.hhvsgt.dk )

Som mange jo sikkert har set, er der jo gang i et stort byggeri ved skolen som skal have udvidet
med flere klasselokaler. Det betyder at der er lagt en pladevej ud samt sat et stort hegn op på
græsbanen ved vores klubhus. Når entreprenøren er færdig med at køre jord væk, bliver hegnet
flyttet ind til volden. Vi har ligeledes fået dem til at flytte pladevejen ind til siden mod containerne,
så græsarealet ødelægges mindst muligt.

Der har ligeledes været gang i et lille byggeri af 2 Padel-baner oppe ved Petanquebanerne. Her fik
vi dem heldigvis til at ligge begge baner op af arealet ved hallen, hvor den gamle ødelagte
skaterbane lå, så det berører heldigvis ikke vores træningsareal.

Vi har i løbet af sæsonen kunne byde flere instruktører velkommen i klubben. Det betyder at når vi
starter efterårssæsonen op, kan byde velkommen til endnu flere medlemmer på vores forskellige
hold. Jeg vil ligeledes gerne benytte lejligheden til at takke alle vores dygtige instruktører for deres
kæmpestore indsats gennem sæsonen, I gør et helt fantastisk stort arbejde.

Jeg håber vi alle ses til eftersæsonen der starter ud i august.

Til sidst men ikke mindst, vil jeg gerne ønske jer alle en rigtig pragtfuld sommer.

Allan